– det samme som hun plejer … plus det løse. Og det er det løse, der er det sværeste!

Det sværeste er det nye. Det, som jeg er ved at lære en masse om. Det, som jeg ikke har prøvet før i helt så høj grad. Og samtidigt skal alle de daglige opgaver fikses, lige som de altid har skulle. Men det er bare så vigtigt, at bogen bliver MARKEDSFØRT!
Der har jo været en del udgifter ved at få bogen udgivet, og det beløb skulle jo gerne hentes hjem igen. Og helst lidt til! Men hvordan skal man gribe det an? Jeg er i den lykkelige situation, at mit forlag – forfatterskabet.dk – har en forfatterskole, hvor man kan lære en masse, om hvor det er en god ide at markedsføre sig. Men alt det generelle skal jo så tilpasses denne helt særlige bog, og det er der, de virkelige udfordringer ligger. For hvad er det, der er helt særligt ved min bog? Hvorfor er det, at læserne skal gribe den på hylden på biblioteket, boghandleren eller e-bogstjenesten? Og hvordan får jeg læserne i tale?
Jeg har allerede fået lavet en enkelt aftale med en boghandler om at besøge dem og deres kunder til et forfatterarrangement, men der skal flere til. Måske kan jeg få kontakt til læseklubber eller studiekredse? Eller biblioteker? Der er mange ting, der skal prøves af.
En vej kunne også være denne blog. Hvor jeg kan skrive noget, som kan blive afsæt til en form for samtale med læserne, om hvad jeg skriver på nu. Hvad der kan inspirere. Hvor jeg skriver. Hvilke bøger du og jeg drømmer om eller har læst, som gav noget med videre i livet. Eller måske har du en ide til en ny bog? Og jeg har et par kapitler, som ikke kom med i udgivelsen – måske kunne du være nysgerrig på at læse dem?
Og så skal der tages billeder, som også kan understøtte og inspirere sammen med ordene. Profilerne på de forskellige platforme skal passes. Instagram, Facebook, hjemmesiden, LinkedIn…
Men tingene gør jo ikke sig selv, så nu kaster jeg mig over opgaverne og kommer ud over stepperne. Så må jeg se, hvor det bringer mig hen. Vil du med på rejsen?
Seneste kommentarer