Godt nytår og de bedste ønsker til dig og dine om et forrygende 2022.
Og så landede vi i januar. Kold, grå og våd. Man fristes til at sige: som sædvanligt. For sådan er denne årstid bare. Det er vinter, så hvad andet kan vi forvente? Sne! Frost! Klare dage med solskin fra en næsten skyfri himmel og genskin fra sneen! Ja, tak! Men i stedet er dagen i dag startet med tyk, grå tåge. Ikke noget som løfter humøret særlig højt op på skalaen!
Kold? Ja, og så alligevel. De fleste dage har temperaturen ligget på et par plusgrader eller mere, så rigtig koldt har det jo ikke været, og det er jo på flere måder ganske positivt? Vi behøver ikke at fyre så hårdt for at kunne holde varmen, så vi sparer på varmekontoen. Som pressen fortæller os, er hårdt presset på grund af stigende priser på energi. Dyrene i naturen har også bedre chancer for at klare sig, når der ikke ligger et tykt lag sne på jorden eller et hårdt lag is.
Jamen, den ”varme” vinter er vel tegn på klimaforandringer? Til en vis grad ja. Men vi havde altså også vintre á la denne her, da jeg var barn. Vi havde også vintre, hvor det var koldt og fyldt med sne, men ikke hele vinteren fra starten af december til slutningen af februar. Som oftest var det nogle få uger i januar og februar, hvor der lå sne.
Grå og våd? Ja, der har været mange dage især i december, hvor skyerne har hængt tungt og tykt over mit område. Jeg kan næsten mærke det på energiniveauet sådan en dag. Hvordan jeg får mest lyst til at hygge mig med strikketøjet eller en god bog og ikke rigtig rokke mig fra min gode stol. Præcis ligesom katten, som ynder at slynge sig på sofaen eller midt på min seng. Sovende i mange spændende positioner hele dagen, for først at stå op sidst på eftermiddagen. Efter en hurtig tur ud inden aftensmaden er den parat til endnu en god lur inden nattens ekspeditioner.
Men der er heldigvis også dage, hvor skydækket ikke er helt så tykt. Hvor solen kigger ned gennem huller med udkig til den blå himmel. Og jeg får lyst til at smide alt og tage varmt tøj på for at trave langs stranden for at nyde lyset. Finde en krog med læ og sol. Bare sidde og lade sig varme igennem og trække energien ind. Hvorfor kan alle dage ikke bare være sådan?
Jeg tror nu, at jeg netop nyder de smukke solrige dage, fordi jeg har kontrasten i klar erindring. Dagene med skyer, regn og tåge. Nydelse af solens energigivende stråler ville nok ikke være helt så intens, hvis jeg havde udkig til den hver eneste dag.
Måske lidt lige som lykken? Jeg går heller ikke rundt og føler mig tindrende lykkelig hver dag. Nogle dage er humøret sådan lidt leverpostejsagtigt, andre dage lidt bedre eller lidt værre. Og så er der dagene, hvor jeg kan mærke energien og glæden boble rundt i kroppen. For mig handler det om virkelig at mærke glæden, når den er der. Gemme følelsen, så jeg kan huske på den de dage, hvor det hele er lidt mere mørkt. Huske på, at hvis jeg gik rundt og var tindrende lykkelig hver dag, så ville jeg nok ikke værdsætte det på samme måde, og selv mindre udfordringer kunne måske vælte mig lettere end nu, hvor jeg er vant til daglige bump på vejen?
Så selv om det i dag er gråt, tungt og vådt, så tager jeg traveskoene på. Går ud i det grå og mødes med en god veninde. Snakker om alt mellem himmel og jord, mens vi kommer ud i naturen. Hvis det bliver meget koldt og vådt, så kan vi slutte af med en varm kop på den lokale kaffebar og minde hinanden om, hvor godt vi i grundlæggende har det i vores lille smørhul.
Seneste kommentarer