Som du måske har regnet ud, så er jeg tosset med at futte rundt i min have og dyrke ting og sager.
Så denne tid, hvor vi går og venter på, at foråret for alvor sætter igennem med sol og varme, er nærmest tortur: Dagene har i marts været smukke og solrige. Nogle af dem med fine temperaturer, der sender løfter om en skøn sommer. Men så er der nætterne … De fantastiske aftener med maleriske solnedgange uden den mindste sky på himlen til at holde bare en smule på varmen! Og så vågner man til rimfrosne plæner og bede næste morgen.
Allerede i februar begynder det at krible i mig for at komme i gang med forspiring af sommerens afgrøder. Jeg gennemgår beholdningen af grønsagsfrø og arrangerer frø-bytte-dag med min nabo. Internettets frøbutikker bliver aflagt flere besøg for at se, hvilke spændende nyheder de har på tapetet denne sæson. Jeg laver lister over, hvilke grønsager og blomster, som jeg skal have sået i år. Ej, det bliver ikke så detaljeret, som oversigter over bedene, og hvilke planter der skal i hvilke bede. Så vildt er det ikke blevet endnu.
Jeg holder pinen ud til slutningen af marts, og så går jeg i gang med klargøring af drivhus og højbede. Spirebakkerne bliver fyldt med såjord og stillet parat foran vinduet. Frøkassen bliver fundet frem, og så er der hyggetid med at så de små og store frø i de mange huller i spirebakkerne. Der bliver vandet omhyggeligt, og så starter den utålmodige venten på, at de første spirer dukker frem. Vil de spire alle sammen? Eller er der nogle, der er blevet for gamle?
Gennem årene har jeg eksperimenteret med forskellige måder at markere, hvad der er sået i hvilke huller i bakkerne. Der er blevet indkøbt smart pinde i forskellige farver, hvor der kunne skrives på og stikkes ned i de enkelte huller. Det så godt ud med de farverige pinde strittende op ad bakkerne. I hvert fald ind til næste morgen. I nattens mulm og mørke havde der været en bandit på spil, som havde moret sig med at fiske næsten alle pinde op fra jorden. Og hvorfor i alverden det var så morsom en beskæftigelse, må du spørge den skyldige om: Katten!
I år er der klistret malertape på kanten af spirebakkerne. Det kan kræet da ikke flå af! Så i år skulle der være mulighed for, at alle små spirer kan identificeres korrekt, og dermed også blive plantet ud på det mest hensigtsmæssige sted for hver af dem.
Men det ser ud som om det har lange udsigter med det der udplantning. Ja, ja, jeg ved godt, at vi kun skriver primo april på kalenderen, men haveejere er nok bare født en anelse utålmodige. Hertil morgen skrev termometret minus fire grader, og højbedene er dækket af sne. Jo, jo, i drivhuset er par små radiser og salater på vej i ly for nattefrosten, men alligevel.
Jeg glæder mig så meget til, at det er frost halløj er overstået, så vi for alvor kan komme i gang med at få tilplantet krukker og bede med blomster og grønsager. Jeg skal se blomkål, broccoli, spidskål, grønkål, salater, gulerødder og hel masse mere gro. Tomater i massevis i drivhuset med basilikum ved fødderne. Perfekt til salater, som kan spises i aftensolen på terrassen. Ååååh, hvor jeg glæder mig!
Men indtil frosten er helt væk, må jeg nøjes med at studere spirerne, som dukker frem fra spirebakkerne. Selvom det tærer på tålmodigheden …
Seneste kommentarer