– Ja, det lyder som overskriften på en gyser, og jeg må indrømme, at jeg havde total hjertebanken. Men hvad var det virkelig der skete? Hvis du vil vide det, så må du læse videre 😊
Det var ikke en mørk og stormfuldaften, men en smuk næsten midsommer nat. Sådan en nat hvor det næsten er forbrydelse at lægge sig til at sove. Vindstille og ikke en sky på himlen. Men jeg havde altså lagt mig til at sove alligevel, for med morgendagen ville krav fra dagligdagen melde sig igen i form af arbejde. Og jeg sov så ganske udmærket. Indtil skriget i natten rev mig ud af min søde søvn. Ja, jeg sov faktisk så dybt, at der ikke en gang var tale om drømme.
Men dét der skrig var virkelig skræmmende. Mit hjerte hamrede afsted. Alle mulige scenarier fløj gennem mit hoved. Et menneske? Min kat? Eller?
Jeg fløj ud af sengen og ud i stuen, men jeg kunne ikke se noget fra vinduerne. Ikke andet end gråt lys i sommernatten. Jeg gik ud i entreen og kiggede ud ad dørens vindue. Først kunne jeg ikke rigtig se noget, men så dér … Måske 5-6 meter fra døren stod en rå tæt på højbedene med grønsager, men det kunne da ikke være den, som havde skreget?
Mit blik blev fanget af en bevægelse i kanten af blomsterbedet en meter fra døren. Et lillebitte rålam, som dukkede sig. Råen lavede nogle besynderlige udfald henne ved højbedene og pludselig styrtede den afsted mod naboens have. Noget fulgte efter den gennem græsset! Jeg åbnede døren for at se, hvad der foregik.
Et lavt dyr med en bred grå ryg bumpede igennem det halvhøje græs efter råen gennem hækken og ind til naboen, hvor jeg kunne høre dem suse gennem beplantningen. Lammet løb i den modsatte retning og gemte sig bag højbedene. Herfra lød der igen et skrækkeligt skrig. Det var altså det lille yndige væsen, der var i stand til at lave så forfærdelig lyd!
Selvom jeg var fuldstændig vågen på dette tidspunkt, lukkede jeg døren og gik i seng. Her lavede jeg lidt vejrtrækningsøvelser for at få kontrol over mit åndedræt og tempoet på mit hjertes slag til at aftage. Det virkede, og jeg faldt i søvn igen.
Da jeg vågnede igen, var det blevet lyst igen. Jeg spekulerede på, hvad der var sket videre med det lille pus. Var dens mor kommet tilbage til det? Var mor eller barn blevet skadet af grævlingen? Og ville jeg se dem igen?
Jeg lavede som altid en kop the, mens jeg tænkte over nattens hændelser. Jeg gik hen til terrassedøren og kiggede ud i haven. En smuk morgen med et fint flor af blomster: Stolte valmuer med store blomsterhoveder, der vippede i brisen, storkenæb, margeritter, alunrod og mange flere arter.
Lige som jeg tog den første mundfuld af den varme the, så jeg råen stå bag buksbomhækken, og lige foran stod lammet. De havde altså fundet sammen igen – heldigvis. En lykkelig slutning på nattens drama.
Og måske tror du ikke på, at der er en rå, der efterlader sit lam i min have? Så tjek billedet, for det lille pus ligger og putter sig under hosta’ens blade.
Seneste kommentarer