– Sådan taler vi ofte om lillejuleaften. En aften, hvor det kan være svært at falde i søvn, bare fordi man glæder sig helt vildt til den store fest og gaverne næste aften. Julemaden, det gode samvær og ikke mindst alle gaverne. Især børn og barnlige sjæle kender helt sikkert til udfordringerne med at falde til ro aftenen før og måske også med at have tålmodighed på selve dagen.
Der kunne selvfølgelig også være tale om dagen før den store eksamen, brylluppet, fødselsdagen (især hvis det er en af den runde slags), jubilæum eller første dag på det nye spændende job.
Vi kender det jo alle sammen. Den dér kildren i maven af spænding, at være rastløs og utålmodig. Uden ro og alligevel kan det være svært at tage initiativ til noget som helst, som kunne få tiden til at gå lidt hurtigere. Alle gode forslag bliver affejet som kedelige. Det føles, som om der intet er, som kan hjælpe med at fjerne fokus fra længslen mod det store, der sker i morgen/senere på dagen.
Hvis det er en rejse, som vi skal ud på, så kan vi bruge tiden på at pakke kufferten eller rygsækken. Men det kan vi jo ikke bruge hele dagen på, vel? Måske skal bilen gås efter. På med sprinklervæske og så lige et hurtigt olietjek. Fladerne tørres af, og måtter og sæde støvsuges, så bilen indbyder til en lang tur. Måske skal lagret af lommetørklæde, skraldeposer, vandflasker og snoller fyldes op inden afgang.
Og så skal der måske lige ryddes op, så det er rart at komme hjem igen, tømmes skraldespande, vandes blomster, kæledyret afleveres til pasning og hvad man nu ellers har af forberedelser til turen.
Men alligevel er der måske god tid? Hvileløs vandring rundt i hjemmet, som er parat til at blive forladt. Ja, ja, jeg ved godt, at der også er nogen, som styrter forvirret rundt til sidste øjeblik uden at få det hele med og måske blev skraldeposen stående på køkkengulvet, når døren er lukket efter den sidste af de rejsende.
Mine forældre deltog i en årrække i en del festligheder i deres omgangskreds. Min far var ofte sidst færdig med at klæde om. I mellemtiden satte min mor sig ofte med et glas portvin eller sød sherry og læste eller gættede krydsogtværs, mens hun ventede på, at han blev færdig, så de kunne tage af sted. Jeg selv prøvet at praktisere metoden nogle gange, hvis jeg blot kan gå eller cykle til mit bestemmelsessted. Det er faktisk ret fedt.
Men jeg tror ikke, at den går denne gang. I hvert fald ikke med alkohol …
I morgen er dagen. Eller måske rettere aftenen eller måske endda natten. Træningsmakkeren og jeg skal på tur. Coast2coast. 50 km, 2 mand m/k og én cykel. Vi skal starte ved solnedgang fra Skallerup Klit med at løbe cirka 7 km til cykeldepotet, hvor makkeren snupper cyklen og jeg fortsætter løbeturen. Når makkeren så har overhalet, stiller hun cyklen nogle kilometer længere henne ad ruten og starter på det næste løbepas. Når jeg når derhen, snupper jeg så cyklen, overhaler, stiller cyklen og løber videre.
Og sådan fortsætter det til når frem til Palmestranden ved Frederikshavn henad solopgang. Vi har trænet og forberedt os så godt vi kan, men jeg kan da ikke frasige mig en vis nervøsitet, eftersom det første gang vi har kastet os ud i så omfattende projekt.
Jeg har pakket til alle mulige tænkelige situationer. Vi har følgebil med lappegrej, pumpe, ekstra mad og vand (der er også depoter på ruten) plus en hel masse mere.
Men hold da, det er lige rundt om hjørnet, og samtidig er der bare SÅ lang tid til afgang …
Seneste kommentarer